Go to Top

Profil

Med egenproduktion, maskinpark og stærke underleverandører af råvarer.
Har Hørdum Navneskilte igennem mere end 35 år dannet grundlaget for en stærk virksomhed hvor nøgleord som:

– kvalitet
– diskretion
– høj service
– sikker levering/deadlines
– kreativitet
– hurtig og personlig betjening

været de vigtigste parametre i den daglige drift.

Hørdum Navneskilte blev i sin tid, så vidt det vides, startet af en lærer, som så ideen i at købe en gravermaskine, og i det små begynde at levere graverede skilte. Virksomheden blev i sin tid enten videregivet eller solgt, til familien Hørdum – heraf navnet. Jeg (undertegnede) opkøbte virksomheden i 2001, og har siden da udviklet og drevet det videre.

Hvad kan Hørdum Navneskilte?
Vi er ofte med hele vejen, fra idé til endelig løsning. Hvilket ofte bringer os ind i fasen hvor nye logo/profil linjer skal lanceres.
Uanset om kunden har klare logo specifikationer/manualer, eller om de bare ønsker nogle kreative forslag. Så klarer vi det med vores tegneprogrammer, og sender altid kunden layout/korrektur. Vi producerer først når den endelig korrektur er på plads.

Egenproduktion udføres i:


– Alle gængse metaller så som aluminium, messing, kobber, børste stål osv.
– Akryl
– Plast
– Træ
– Folier

De fleste af råvarerne haves på lager.
Afhængigt af opgaven, bliver skiltene klippet, stanset eller fræset ud, boret, hjørne afrundet og/eller bukket.
Skiltene kan påføres logo i flere forskellige typer, og leveres enten direkte til kunden, eller lægges på lager klar til navnetekster samt evt. montering.

Logotyper:


Graveret logo -> logoet fræses ned i materialet og ilægges farve
Forseglet logo -> det stærkeste logo på markedet, kan ikke slides (kun aluminium skilte)
Laser logo -> laser brænder logoet i metal overflader og brænder ned i plast materialer
Digitalt logo/tryk -> ligger på overfladen af materialet og kan trykkes på stort set alle materialer.
Serigrafisk tryk -> ligger på overfladen og kan/vil blive påvirket, alt afhængigt af brugeren
Folier -> bruges primært til pictogrammer og tekster på væg, bordskilte o.lign.

Kort sagt:
For os er “et ord, er ét ord”, og kort sagt forsøger vi at holde indgåede aftaler med kunden, hvilket vi også har ry for.
Sidder du med en opgave eller et behov vi evt. vil kunne være behjælpelige med.
Så er vi aldrig længere væk end en mail, eller et telefon opkald.
Vi hjælper hele vejen fra idé, til den endelige daglige support.

Vi skrives eller tales ved.

Peter